Hvis du vil have din parasol til at se som ny igen, er der nogle ting, du skal huske på. I denne guide kan du læse alt om rengøring af parasol – både de bevægelige dele og dugen. Vi giver også nogle tips om vedligeholdelse, så din parasol holder længere.
Hvordan gør jeg min parasol ren?
De fleste tænker kun på deres parasol, når den skal bruges – resten af tiden kan den sagtens passe sig selv ovre i et hjørne. selvom parasoller er lavet til at stå udendørs og er lavet af slidstærke materialer, kan parasollen godt blive grim, hvis den ikke bliver vedligeholdt og rengjort i ny og næ. Husker du at vedligeholde din parasol, kan du have glæde af den i mange år.
Hvordan gør jeg min parasol ren?
De fleste tænker kun på deres parasol, når den skal bruges – resten af tiden kan den sagtens passe sig selv ovre i et hjørne. selvom parasoller er lavet til at stå udendørs og er lavet af slidstærke materialer, kan parasollen godt blive grim, hvis den ikke bliver vedligeholdt og rengjort i ny og næ. Husker du at vedligeholde din parasol, kan du have glæde af den i mange år.
En gang imellem er det derfor nødvendigt, at rengøre parasollen lidt grundigere. Her er et godt trin-for-trin-program:
- Fjern det snavs, du kan se, med en blød børste.
- Bland lunkent vand med sulfo og rengør hele parasollen grundigt med en blød børste.
- Hvis der er alger på din parasol, fjern dem med algefjerner.
- Vask stellet med en rens, der passer til materialet.
- Vask og smør parasollens bevægelige dele.
Gode råd til vedligeholdelse af din parasol
Forebyggelse er selvfølgelig bedre end helbredelse. De rigtige forholdsregler forhindrer stoffet i at blive snavset igen. Derfor vil vi gerne give en række tips til at udskyde næste gang, det er nødvendigt at rengøre parasollen længst muligt.
- Slå parasollen ned når det blæser: Hvis servietterne på bordet begynder at blæse væk, er det en god idé at lukke parasollen
- Dæk din parasol med et cover, når den ikke er i brug: Brug beskyttelsescoveret på din parasol så meget som muligt og udskift et slidt cover i tide. Du finder det rigtige cover til din parasol i kategorien parasol tilbehør i vores webshop
- Hold altid stoffet tørt i beskyttelsescoveret: Parasollen skal helst være helt tør, når den bliver slået ned, og du bør aldrig dække en våd parasol med et cover. Dette forhindrer, at der dannes mug på stoffet.
- Skyl stoffet med jævne mellemrum med en haveslange (brug aldrig en højtrykssprøjte!)
- Hvis det begynder at dryppe gennem parasoldugen, er det et tegn på, at den trænger til at blive imprægneret igen
Luksus parasoller med lang levetid
De parasoller, vi sælger, er af højeste kvalitet. Stoffet er gennemfarvet helt ind i fibrene, har en farveægthed på 7-8 ud af 8 og er således meget modstandsdygtig overfor afblegning. Parasoldugene beskytter mod 95-100% af UV-strålingen. Desuden er de modstandsdygtige overfor skimmelsvamp og lette at vedligeholde, fordi parasoldugen er vand- og pletafvisende. Derfor har vores parasolduge den længst mulige levetid. Alle parasolduge kan vaskes eller udskiftes.
Hvordan vedligeholder jeg parasoldugen?
Levetiden af din parasoldugen afhænger i høj grad af vedligeholdelse. Desuden er det vigtigt at bruge og opbevare parasollen korrekt. Du bør ikke vente med rengøringen, til den er meget tiltrængt, for så er du nødt til at gå hårdere til værks. Parasoller skal trods alt stå model til meget; fugleklatter, visne blade eller partikler fra luften, så det kan være en god idé jævnligt at skylle parasoldugen med en haveslange (ikke højtryksrenser!).
Hvordan rengør jeg min parasoldug bedst?
Vi anbefaler at begynde forsigtigt. Det meste snavs er let at fjerne, da parasollens stof har en imprægnering. Imprægneringen beskytter din parasol mod vejr og vind, men det gør også overfladen mere vand- og smudsafvisende. For at imprægneringen skal holde så længe som muligt, bør du ikke gå for hårdhændet til værks fra begyndelsen.
Trin 1: Prøv at fjerne snavset med lunkent vand og en blød børste. Hvis snavset ikke forsvinder med det samme, kan du også bruge lidt mild sæbe.
Trin 2: Hvis snavset stadig ikke går af, kan du prøve med et rengøringsmiddel, der er udviklet specielt til parasoller og solskærme.
Trin 3: Hvis parasoldugen stadig ikke er ren, kræves der desværre skrappere midler – desværre fordi det også vil påvirke imprægneringen. Kan parasoldugen være i din vaskemaskine? Så vask stoffet på 30 grader og lad det tørre på parasol stellet. Når parasoldugen er ren og tør, kan du igen imprægnere stoffet. Hvis din vaskemaskine ikke er stor nok, kan du undersøge mulighederne for at bruge en industri vaskemaskine. Du kan også spørge dit lokale renseri, om de tilbyder vask og imprægnering af parasolduge.
Parasol Nordic kan hjælpe med at passe på din parasol
Det er vigtigt, at du passer godt på din parasol – både om sommeren, når den er i brug, og om vinteren. Har du ikke mulighed for at opbevare din parasol hensigtsmæssigt, kan vi hjælpe; vi kan både tage den ned og opbevare parasollen sikkert, indtil parasol-sæsonen kommer igen. Kontakt os, hvis du vil høre mere.
Har stoffet på din parasol udtjent sin værnepligt, kan du bestille en ny parasoldug. Vi kan skaffe parasolduge til langt de fleste Prostor og Scolaro parasoller. Kontakt os for at få et tilbud på nyt stof til din parasol. Har du brug for inspiration til at købe ny parasol, kan du læse vores blog post “Hvilken parasol skal jeg vælge?”